Venture Capital-aften hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen
Vi har fornøjelsen af at byde jer velkommen hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen i deres flotte kontor på Klosterbakken her i Odense, hvor I kan høre om arbejdet med Venture Capital som advokat, og hvad det indebærer. Der vil blandt andet blive fortalt om nogle spændende cases fra det virkelige liv.
Oplægget om Venture afholdes af partner Frederik B. Hasling, advokat Julie Høi-Nielsen og partner Christian Bonnesen.
Efter oplægget er der mulighed for at se kontoret og der vil blive serveret noget god mad og drikke.
Udover oplægsholderne deltager også andre fra Mazantis transaktionsteam under arrangementet, så der er rig mulighed for en uformel snak.
Lidt om venture:
Venture kapital fonde (VC’s) investerer risikovillig kapital i skalerbare startup virksomheder. Kapitalen investeres ofte i teknologibaserede højvækst- og højrisikovirksomheder, der tidligt i selskabets udvikling har behov for finansiering til produktudvikling og/eller vækst. Typiske områder hvor ventureinvestorerne bidrager er: teknologisk know-how, branchekendskab, netværk, internationalisering, kapitalrejsning, bestyrelsessammensætning, strategiske partnerskaber, restrukturering og exitstrategier.
Mazanti Transactions har et af de mest erfarne venture-teams i Danmark med fem partnere og en gruppe medarbejdere, der overvejende eller udelukkende beskæftiger sig med venture og seed capital inden for alle brancher, herunder navnlig IT, tech og life science. Mazanti bistår venture-selskaber, founders, business angels, venture fonde og andre investorer i forbindelse med finansieringsrunder, incitamentsprogrammer, løbende rådgivning og exits i form af salg eller IPO (børsnotering). De rådgiver også start-ups og har i den forbindelse bl.a. haft fornøjelsen af at etablere og følge fire opstartsvirksomheder, som de efterfølgende har bistået med at børsnotere. I juni 2019 lancerede de sitet mazantipulse.com, som henvender sig til alle der arbejder med venture capital og private equity, og som bl.a. indeholder en gratis dokumentgenerator. Sitet kan give et indblik i, hvad det er Mazantis ventureteam beskæftiger sig med.
Ses vi til en hyggelig aften?
Med venlig Hilsen
Juridisk Forenings Faglige Arrangementsudvalg
Deltagelse til arrangementet er gratis, men kræver medlemskab i Juridisk Forening. Hvis du endnu ikke er medlem kan du blive det her: https://www.jfsdu.dk/medlemsskab/bliv-medlem/
Eller forny dit medlemskab her: https://www.jfsdu.dk/medlemsskab/forlaeng-medlemskab/
Der opkræves et depositum på 50 kr. ved tilmelding, som betales tilbage ved deltagelse. Tilmelding er bindende.
NB!
Der skal gøres opmærksom på, at der ved arrangementer afholdt af Juridisk Forening kan blive taget billeder, som kan blive offentliggjort på www.jfsdu.dk, Juridisk Forenings Facebook, Juridisk Forenings Instagram etc. Ved tilmelding til Juridisk Forening arrangementer samtykkes der til, at der kan blive taget billeder. Hvis et sådant samtykke vil tilbagetrækkes eller hvis et billede ønskes fjernet, kan det ske til Juridisk Forenings Facebook eller på re@jfsdu.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 27. februar 2020 kl. 18:30 til 21:30
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 25. februar 2020 kl. 23:55
Sted
Mazanti-Andersen Korsø Jensen i Odense
Klosterbakken 12
5000 Odense C
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Juridisk Forening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
